- Hurtige ben på den hullede asfalt
en kakafoni af små fugle i leg
vinge ved vinge usynligt i hækken
en magisk ligustertransister på min vej
2. Mågen ser med stolthed i blikket på haven
hvor legen er igang på en grøn trampolin
Og duften af grill giver en længsel i maven
og tankerne flyver til bajer og vin
Her er der ro, her kan du bo
fredelig sameksistens kan du tro
vi holder øje med alt hvad der sker
Villakvarter, hvad ønsker du mer´?
3. De har øjne på stilke bag tynde gardiner
Sutskoen trykker, men fjernvarmen er lun og tilpas
holder trofaste vagter med kaffe og berliner
Og tjekker op når en ny bil passerer og gir´ gas
4. Vi har farvede kridt på et sommervarmt fortov
hvor børn leger kronskjul i skumringens glødende skær
med barnevognsskubbende forældre på orlov
og duften af nyklippet græs på mine bare tær
Her er der ro, her kan du bo
fredelig sameksistens kan du tro
vi holder øje med alt hvad der sker
Villakvarter, hvad ønsker du mer´?