Strandet

En stækket fugl med lånte fjer

Parkerer parallelt på mit klaver

Hopper rundt i slalomdans

Og tryller strofer frem det er en loppetjans

Ungerne er fløjet ud, for reden blev lidt trang

Tilfældigt kommer de forbi og lægger øre til den samme sang

Hvordan har du det og går det godt får du noget at spise?

Kom lige her og sæt dig ned, der er noget jeg vil vise.

Det er helt OK, det sker så tit og alting skal nok gå.

Til mig kan du fortælle alt, du går og tænker på.

Strandet på en villavej

Tusind tanker flyver gennem mig

Solens varme på min krop

Himlen er så blå jeg kigger op 

Du er lige her ved siden af mig